Sport under en festival

Festivalsæsonen ramler sammen med sommerens store sportsbegivenheder som fodbold, hvad enten det er EM, VM eller Confederations Cup, tennis fra Wimbledon og cykelklassikeren Tour De France. Det skal du selvfølgelig ikke gå glip af, og bare rolig, det behøver du heller ikke.

Storskærme på festivallen

storskærm på festival

De fleste festivaler sætter massive storskærme op, hvor du kan følge live-transmissionerne. Fodbold er især populært blandt festivaldeltagerne. Kampene kan ret tit tiltrække et lige så stort publikum som til festivalens store koncerter, og der er en stemning blandt publikum, som man som festivaldeltager ikke må snyde sig selv for. Det er rigtig fedt. Tag kolde øl med og nyd kampen sammen med flere hundrede andre festivaldeltagere.

Tour De France kan også følges fra festivaler midt på sommeren. Hvis ikke du har mulighed for at se levende billeder fra den franske cykelklassiker, medbringer du bare radioen. Den står ikke stille blot fordi du er ude til koncert.

Få gang i kroppen

Frispee på festival

Trænger du selv til at røre kroppen imellem koncerterne og lejrhyggen, er der masser af muligheder. Den første er den nemmeste. Tag en fodbold eller en frisbee med hjemmefra. Så behøver du heller ikke at gå særligt langt fra din lejr. Hvis du alligevel har mod på at bevæge dig ind mod festivalcentrum, plejer der altid enten at være bordfodboldborde eller andre maskiner. Er der mangel på netop det, sørger du bare for at skabe dit eget spil. Klassiske drukspil som ølstafet går aldrig af mode – især ikke på festival – og samtidig er de meget sociale spil. Du vil blive overrasket over, hvor mange fremmede mennesker du kan nå at møde efter et par runder.

Er du til skate, tilbyder Roskilde Festival en vaskeægte skatepark, der ligger placeret i den østlige del af festivalområdet. Med både en imponerende rampe og andre skatefaciliteter skal du blot medbringe dit bræt. På en festival som Bork Havn Musikfestival er der også ofte gang i sporten nede på stranden, enten surfing eller kajak.

Der er masser af aktiviteter at give sig i kast med. Både de traditionelle og de mere alternative sportsaktiviteter. God fornøjelse.

Speak Your Mind

*